VORES HISTORIE
SkyCopter opstod på baggrund af flyveskolen QualityCopter i Vamdrup.
QualityCopter blev skabt med tanken om at lave en professionel og nytænkende flyveskole, som udelukkende fokuserede på uddannelsen af helikopterpiloter. Skolen uddanner både piloter som skal flyve helikopter privat og kommercielt som en karrierevej. I den sammenhæng dukkede der hurtigt et spørgsmål op:
Hvad gør man for de kommercielle piloter når de er færdige med uddannelsen?
De fleste steder i verden, skal piloterne selv ud og finde et job efter endt uddannelse. Dette kan være en meget svær situation, da der ikke er mange helikopterpilotjobs for dem med få flyvetimer, og samtidig har de fleste også en gæld fra den selvbetalte uddannelse, som de skal have betalt af.
Derfor besluttede vi at lave vores egen kommercielle virksomhed. En proces som tog halvandet år at få godkendt hos Trafikstyrelsen samt Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur.
Når eleverne er færdiguddannet, tilbydes de et job. Først som Ground Crew på jorden, imens de er under uddannelse, og senere som kommerciel pilot, når de har fået deres tredje stribe på skuldrene CPL(H).
SkyCopter blev godkendt som Luftfartsselskab (AOC) i Juni 2021.